Fra den 1. januar 2020 kan de såkaldte K-godkendelser, der er udstedt til visse 3-hjulede knallerter, ikke længere benyttes som grundlag for salg og ibrugtagning af disse knallerter. I stedet skal knallerterne være EU-typegodkendte.

Færdselsstyrelsen er blevet opmærksom på, at udstedelsen af K-godkendelser ikke er i overensstemmelse med EU-reglerne på området. Derfor udløber udstedte K-godkendelser den 1. januar 2020.

Som udgangspunkt skal alle motordrevne trehjulede knallerter være EU-typegodkendte jf. EU-forordning 168/2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler. Visse køretøjer er dog ikke omfattet af forordningen. Det gælder bl.a.:
  • Køretøjer med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på højst 6 km/t.
  • Køretøjer udelukkende til brug for fysisk handicappede.
Det er muligt at sælge allerede lagerførte knallerter, der er K-godkendt, indtil den 1. januar 2020.
K-godkendte knallerter, der er solgt i bindende ordre før 1. januar 2019, kan ligeledes sælges indtil den 1. januar 2020.

Efter 1. januar 2019 kan der med de nævnte undtagelser således kun sælges og ibrugtages nye knallerter, der er EU-typegodkendte.

De berørte erhvervsdrivende vil modtage afgørelser om udløb af K-godkendelser i januar 2019.
Ændringerne påvirker ikke brugen af knallerter, der er K-godkendte og ibrugtaget før 1. januar 2019.
 
Populær
-13%
35,00 DKK  m/Moms
( 28,00 DKK  u/Moms )
40,00 DKK  m/Moms
Du sparer: 5,00 DKK
ekskl. levering
Lager: På lager På lager
0 anmeldelser
Model/varenr.: REGLFOLD