Kabinescooter Bach 25 incl. Batteri A85
Standardmodellen i BACH-serien. En sikker, komfortabel og 100% elektrisk kabinescooter med 3 hjul.
BACH 25 kører 30 km/t, har plads til 2 personer, fås i 4 farver (metallic dark grey/metallic dark blue/metallic dark red/white) og er spækket med lækkert fabriksmonteret ekstraudstyr, ligesom det også er muligt at tilkøbe yderligere ekstraudstyr.
Blybatteriet A85 giver en rækkevidde på op til 60 km på en fuld opladning. Den koster omkring 15 øre pr. km. og kan oplades i en almindelig 220V stikkontakt.
Er du født før 1996, er der intet krav om kørekort. Er du mellem 15-18 år, skal du have et lille knallertkørekort. Læs mere om lovgivningen her.
Standardudstyr (se længere beskrivelse nedenunder)
- Displayet, der fungerer som både speedometer og bakkamera
- Elektrisk kabinevarmer
- 12V cigartænderstik
- Komfortabelt og justerbart sæde
- Musikafspiller med kortlæser og USB
- Elektriske sideruder
- Rummelige handskerum og sidelommer
- Fjernbetjent centrallås
- Vinduesvisker
- Soltag og bagrude, hvor begge kan åbnes
- Bagsæde
Bestil gratis katalog Book en prøvetur
HMI-nr. 131119
læs mere og ansøg om bevilling fra kommunen her.
Fin lille køretøj på el og så til 2 personer det er smart
Soltag og bagrude til udluftning
Om sommeren kan du åbne soltaget og få en blid luftgennemstrømning rundt i hele kabinen med minimal støj fra andre trafikanter. På en rigtig varm sommerdag kan du samtidig åbne bagruden for at få gennemtræk rundt i hele kabinen.
Elektrisk koldlufts- og varmeblæser
Den elektriske koldluftsblæser giver luft op på forruden. Om vinteren kan du fjerne is og dug på forruden samt holde varme i kabinen med den elektriske varmeblæser. OBS: Kører du med tændt varmeblæser, må reduceret kørelængde forventes.
Farvedisplay
I det indbyggede farvedisplay kan du følge med i hastighed, distance, batterikapacitet og temperatur. Displayet fungerer samtidig som bakkamera.
Automatgear - kør nemt frem og tilbage
I stedet for en gearstang er det via en knap på styret, at du vælger, om du vil køre fremad eller bakke. Når du bakker, kører kabinescooteren max 5 km/t. Displayet fungerer samtidig som bakkamera med indbygget afstandsmåler, når du sætter i bakgear.
Fjernbetjent centrallås
Med den fjernbetjente centrallås kan du på afstand både låse og låse op.
12V udtag
Med et 12V udtag kan du tilslutte fx GPS, luftpumpe, adapter til opladning eller andet udstyr.
Rummelige handskerum og sidelommer i begge sider
På hver side af radioen finder du et rummeligt og dybt handskerum, hvor dine ting vil blive liggende selv ved kørsel på ujævnt terræn. Der er også store handskerum i begge sidedøre.
Sidespejle
Sidespejlene hjælper dig med orienteringen i trafikken og med at se de andre trafikanter.
Indbygget lys
Det indbyggede kabinelys hjælper dig, så du kan orientere dig i kabinen, når det er mørkt og fx finde nøglehullet.
Opladning og batteri
Kabinescooteren oplades med et ladekabel, som i den ene ende er et stik til en elbil og i den anden ende et almindeligt stik, der passer i dit 220V stik. Du behøver med andre ord ikke en speciel lader i hjemmet, eller hvor du ellers ønsker at oplade din kabinescooter. Hvis man går ud fra, at 1Kw koster 2,50 kr., så vil det med andre ord kun koste 9 kr. for en fuld opladning af denne kabinescooter.
Når du har haft din kabinescooter i et stykke tid, lærer du, hvor langt du kan køre på en fuld opladning, og du vil kunne planlægge din tur efter det, hvis du får behov for opladning undervejs. Hvis dit kørselsbehov er større, end batteriet tillader, er det let at opgradere til et større batteri. Vi har en batteripakke, som kan køre op til 210 km på en fuld opladning. Vi har derfor præcis det batteri, der passer til dig og dine behov.
En opladning tager ca. 8-10 timer for et A85-batteri.
Kraftige LED-lygter for og bag
De kraftige LED-forlygter bruger ikke særlig meget strøm, men giver alligevel et skarpt lys, som kan indstilles som både kort og langt lys. Baglygterne giver også et kraftigt lys og dermed et kraftigt stopsignal til bagvedkørende ved opbremsning.
Hill Hold Assistent
BACH modeller har Hill Hold Assistent, så køretøjet ikke ruller baglæns, hvis du holder på en bakke og skal køre derfra.
Vinduesvisker
Kabinescooteren har en vinduesvisker til regnfulde dage.
Elektriske sideruder
Med de elektriske sideruder kan du nemt få luftet ud og få frisk luft ind i kabinen.
Musikafspiller med kortlæser og USB
Køretøjets har en musikafspiller med indbygget kortlæser og USB port.
Indstilleligt førersæde, rygstøtte og nakkestøtte
Førersædet, rygstøtten og nakkestøtten kan indstilles efter dine behov, så du sidder behageligt.
Gode sikkerhedsseler
En 3-punktssele på førersædet og en 2-punktssele på bagsædet giver tryghed under kørslen.
Hydrauliske bremser med parkeringslås
Der er installeret 2 uafhængige hydrauliske bremsesystemer, som er selvjusterende og har bremseforstærker. Bremsen i venstre side er bagbremsen, som er den bremse, man oftest bruger. I højre side er forbremsen, som får køretøjet til hurtigt at bremse ved fx nødopbremsning. I hvert bremsesystem er der en parkeringslås, som man kan slå til og dermed sikre sig, at køretøjet ikke ruller ved parkering eller ved ind- og udstigning.
Kraftigt profiljern i kabinen giver høj sikkerhed
Rundt i hele kabinen er der kraftigt profiljern, som fungerer på samme måde som i en rallybil og sikrer, kabinen ikke krøller sammen ved kollision. Du sidder med andre ord i et kraftig stålbur, hvor du vil være i sikkerhed, hvis der skulle ske ulykker.
Økonomiske fordele
Faste udgifter i forhold til forsikring, afgift, service m.v. er ikke store på en knallert. Prisen på reservedele er omkring 25 % ift. prisen på reservedele til biler. Der er ingen afgifter, og forsikring koster ca. 850 kr. om året hos fx Købstædernes Forsikring. Prisen for en fuld opladning er som tidligere nævnt kun 9 kr.
Book en prøvetur hos den nærmeste forhandler i dag og find ud af, om en BACH kabinescooter er noget for dig.
Mål:
Længde: 212cm
Bredde: 112cm
Højde: 163cm